Hegnsloven har rødder langt tilbage i dansk retshistorie, men den nuværende lovgivning om hegn blev vedtaget i 1950, og er løbende opdateret. Formålet med hegnsloven er at skabe klare regler for, hvordan hegn mellem naboejendomme skal etableres, vedligeholdes og finansieres, således nabostridigheder undgås eller løses effektivt. Hegnsloven administreres af et lokalt hegnssyn i hver kommune, gælder ikke Københavns Kommune, hvor det er Borgerrepræsentationen der fastsætter regler for hegn og skel. Skel er afgrænset af skelpæle, som typisk er et rør i metal, opsat af landinspektøren da området blev etableret.
Etablering af hegn.
Der skal være enighed ved opsætning, eller ændringer af fælleshegn. Der er aftalefrihed om højde og materiale, ved enighed er der ingen grund til at tænke på hegnsloven, det anbefales dog at alle aftaler formuleres skriftligt, med begge parters underskrift. Der skal dog tages hensyn til lokalplan/byplanvedtægt for området, grundejerforenings vedtægter, dokumenter tinglyst på ejendommen, som begrænser rettigheder også kaldet servitutter
De forskellige typer hegn.
Fælles hegn, er et hegn der står præcis i skellet mellem 2 grunde (hvor den ene grund ophører og den anden starter), ejes af begge naboer som ligeligt deler udgifterne, og har pligt til hver især at vedligeholde sin side. Levende hegn (hække) skal klippes min. en gang årligt til aftalte højde.
Normalhøjden for et hegn er 1,80m, maksimalt 2m uden naboens samtykke, ved samtykke højere.
Eget hegn på egen grund langs skellet der placeres op til 1,75m fra skel, må som udgangspunkt være 1,80m høj plus afstanden til skellet. Det må ikke genere naboen eller et fælles hegn. Ved opsætning af hegn på egen grund, har man pligt til at informere sin nabo mindst en måned før.
Ved indre hegn mere end 1,75m fra skel, er det naborettens regler der gælder og ikke hegnsloven. Naboretten er en række regler der fastslår tålegrænsen mellem naboer, og afgøres af domstolene ved en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Uenighed:
Ved uenighed uden mulighed for løsning via dialog, skal man anmode kommunens hegnssyn om at behandle sagen. Ansøgning skal se skriftlig til kommunen. Prisen for et hegnssyn er pr. 01.januar 2026 Kr. 2.205,00. Hvis forlig ikke opnås, vil hegnssynet afsige en kendelse. Hegnssynet bestemmer hvem der skal betale omkostningerne.